NGK elever får støtte

 

Nordisk Råd giver gigantisk støtte til NGK

Midler søgt hos NORDPLUS har resulteret i en historisk fondsbevilling: NORDPLUS har støttet den Nordatlantiske gymnasieklasse, NGK, ved at betale elevernes transportudgifter samt ved at bevilge midler til et stort netværksmøde i oktober 2020.

Det er både den eksisterende årgang og den kommende årgang, som får glæde af rejsemidlerne.

Helt præcist betyder det, at alle elever på årgangen, der startede sidste år samt de elever, der starter til august 2020, vil få dækket deres rejseudgift, når de skal rejse frem og tilbage mellem de nordiske lande. Det er netop det, at eleverne studerer på fire forskellige skoler i forskellige lande, der er det særlige ved den Nordatlantiske gymnasieklasse. Rejserne dækkes op til et fast beløb, som formodentlig dækker billettens pris.

NGK er en treårig dansk studentereksamen. Eleverne studerer i de fire nordatlantiske lande: Danmark, Færøerne, Island og Grønland. Eleverne bor i kollegieboliger eller hos private familier undervejs i uddannelsen, og med denne håndsrækning fra NORDPLUS vil det primært være udgifter til logi, som forældre til NGK elever skal dække. Eleverne kommer fra 4 forskellige lande med fire forskellige uddannelsessystemer. Ingibjorg Bjornsdottír, som er mor til Björn fra Island udtrykker det således:

Inden Björn, vores ældste søn søgte NGK var der en del overvejelser vi skulle gøre os. Var vi klare til at sende ham af sted når han kun lige var fyldt seksten år, var han klar til at tage afsted, ville det blive alt for hårdt eller alt for frit, og ikke mindst ville vores økonomi kunne klare det? Det økonomiske aspekt fylder meget hos os der søger fra Island. Her til lands findes der ikke noget SU, vi får ikke børnepenge og studielån gives kun til dem der studerer på videregående uddannelser.

Rektor på Gribskov Gymnasium anerkender, at udgifter NGK er tungere end til det almene gymnasium: ”Det er klart, at rejsedelen af NGK er en udgiftspost for forældrene til vores NGK elever, så vi er utroligt begejstrede og meget taknemmelige for, at Nordisk Råd har vurderet NGK som et så væsentligt tilbud til elever fra hele Nordatlanten, at de vælger at støtte vores NGK uddannelse så massivt”, siger en taknemmelig Rektor for Gribskov Gymnasium, Kristoffer Høy Sidenius. 

De Grønlandske elever får deres rejser til og fra de 4 skoler betalt af det grønlandske selvstyre.

For eleverne, der allerede er en del af NGK, betyder det, at de kan få dækket deres fremtidige rejser når de til august rejser til Færøerne og til januar fortsætter til Island. Og det er især en økonomisk hjælp, når det drejer sig om billetten til Grønland, Sisimiut, der er den mest udgiftstunge i rejsebudgettet. Ingibjorg Bjornsdottír siger her: "Derfor betyder det meget for os, at Nordplus har valgt at give støtte til kommende rejser mellem Island og Færøerne og især mellem Island og Grønland."

At få denne økonomiske støtte er en anerkendelse af vigtigheden af NGK. Og NORDPLUS ser denne fantastiske mulighed for at styrke båndene på tværs af Nordatlantens øer og Danmark.  

De nye NGK elever, som udgør anden årgang på NGK og som skal starte til august i år, får ligeledes del i fondsmidlerne til deres rejser.

Samarbejdsparterne i NGK er GUX Sisimiut i Grønland (som også er initiativtager), Gribskov Gymnasium i Nordsjælland, Midnam a Kambsdali på Fæørerne og Verzlunarskoli på Island.

Der er endnu få pladser tilbage på ungdomsuddannelsen med skolestart på Gribskov Gymnasium til august. Hvis du er interesseret, skal du kontakte Gribskov Gymnasium på post@gribskovgymnasium.dk eller ringe på 48798410.

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

leaves
Adresse

NGK

c/o Gribskov Gymnasium

Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10